fredag den 10. juli 2009

Forløb med babyrytmik for de 0-1 årige

Første gang mandag den 21. september 2009 kl.10

Lene Kieldsen fra Rytmetoget, som gæstede os i foråret, kommer igen her i efteråret 2009 og synger, danser og leger med de mindste.

Hun laver et forløb over 6 mandag med babyrytmik for de 0-1 årige og deres voksne. De 6 mandage er: 21. september, 28. september, 5. oktober, 19. oktober, 26. oktober og 2. november - alle dage kl.10-ca. 11.

Tilmelding til hele forløbet kan ske fra mandag den 7. september 2009 kl. 10 på tlf. 89 40 95 84 eller på biblioteket.

fredag den 3. april 2009

Babyrytmik for de 0-1 årige og deres voksne

Mandag d. 11. maj 2009 kl. 10 - ca.11

Lene Kieldsen fra Rytmetoget kommer til tumlingetræf og giver ideer til samvær med dit barn omkring sang, rytme, udforskning af instrumenter og sprog- og bevægelseslege i en tryg, varm og sjov atmosfære. Vi spiller på rytmeinstrumenter, synger og danser, leger med tørklæder, bolde og mange andre sjove ting.

Tilmelding fra mandag d. 4. maj 2009 på telefon 89 40 95 84 eller i Børneafdelingen.

fredag den 20. marts 2009

Kommende tumlingetræf-arrangementer


Mandag d. 23. marts 2009 kl. 10 vil bibliotekar Irene Aagaard fortælle lidt om bøger for babyer og helt små børn.
Tilmelding er ikke nødvendigt. Bare mød op - så giver vi en kop kaffe/the.

Desuden planlægger vi et arrangement med babyrytmik for babyer 3-12 mdr. engang i april måned.
Så hold øje med bloggen her.
Tilmeld dig eventuelt som fast læser, så får du automatisk en mail, hver gang der kommer et nyt indlæg..
Det kræver kun at du har en google-konto, og det er gratis og nemt at oprette.

Det lille barns søvn

Sådan så der ud foran Højbjerg Bibliotek i mandags !
Babytransport - en masse!
Fjorten mødre og lige så mange babyer var mødt op, for at høre sundhedsplejerske Pernille Haastrup Pedersen, der med udgangspunkt i bogen "Sov igennem uden gråd" fortalte om det lille barns søvn, samt gav gode råd om, hvordan man får sit barn til at sove.
Spørgelysten blandt de fremmødte var stor, så ind imellem amning og bleskift, blev der udvekslet erfaringer og gode råd.

Udover bogen : Elizabeth Pantley: Sov igennem uden gråd : hvordan du nænsomt hjælper dit lille barn til at sove igennem - er der kommet et par andre nye bøger om det lille barns søvn :
Benedikte Hertel : Godnat min skat: en guide til rolige nætter
Anna-Maria Stawreberg : Alt, hvad du behøver at vide om barnets søvn men som du har været for træt til at spørge om
Bøgerne kan naturligvis alle lånes på biblioteket.

fredag den 30. januar 2009

Det lille barns søvn

Sundhedsplejerske, Pernille Haastrup Pedersen, kommer til Tumlingetræf mandag d.16. marts kl.10 og snakker om det lille barns søvn. Medbring din tumling - vågen eller sovende!

Tilmelding fra en uge før i Højbjerg Biblioteks børneafdeling eller på tlf. 89 40 95 84

onsdag den 21. januar 2009

Barnets første år


Fin liste over bøger og spil for de 1-3 årige. Inspiration til den første læsning.

fredag den 16. januar 2009

Tumlingetræf

Kender du nogen, der er trætte af kun at snakke babysprog?
Kender du nogen, der kunne have glæde af at møde andre voksne på barsel eller forældreorlov?
Kender du nogen for hvem dagens højdepunkt er en tur til Rema1000?

- Så kunne Højbjerg Biblioteks Tumlingetræf måske være noget for dem.

Hver mandag mellem kl. 10-11 holder Højbjerg Bibliotek åbent hus for småbørn og deres forældre. Der er ingen tilmelding, man møder bare op til en snak og en kop kaffe med ligestillede.